Skip to main content
Aktivitetskalender

Klubpløjning med udtagelse til DM på Det Grønne Museum d. 21 september

By 12. december 2023juni 21st, 2024No Comments

MTKJ  KLUBMESTERSKAB    PLØJNING    2024.

Pløjeudvalget har igen i år arrangeret Motor og Traktorklubbens årlige klubmesterskab i pløjning for klubbens medlemmer.

Det sker lørdag d. 21. september 2024 på Det Grønne Museum på Gl. Estrup, Randersvej 4, 8963 Auning.

Arrangementet afholdes i samarbejde med MTKJ region Øst, og Østjysk Køreselskab som vil vise hestepløjning. De vil også sørge for transport rundt i marken med Hestevogn. Der er mulighed for at lave en udstilling med motorer og traktorer evt. med maskiner. Er der nogen der gerne vil udstille deres ting skal i kontakte Gert Poulsen region Øst.

Der vil blive opkrævet entre for gæster der vil besøge pløjestævnet og udstillingen. Der vil være aktiviteter i de historiske marker af museets Karle/Pigelaug, derudover vil de frivillige i traktorværkstedet udstille nogle af museets traktorer og maskiner

Vi pløjer i år i 5 klasser da der er kommet en ny Retro klasse.

Veteran er udstyr der er serieproduceret før 31.- 12.- 1959.

Classic er udstyr der er produceret mellem 1.- 1.- 1960 og 31.- 12.- 1977.

Retro er udsyr der er produceret fra 1.- 1.- 1978 og er mindst 25 år gammelt.

Vi har i år 15 pladser til DM at dyste om, så det er bare med at komme ud af busken og blive meldt til.

Alle der ønsker at deltage i klubmesterskabet skal tilmelde sig senest mandag d. 9. september 2024.

 

Tilmelding skal ske til ERLING KRISTENSEN, enten på mail: fjordpels@altiboxmail.dk  eller Tel: 21732540. eller  SMS.    Ved tilmelding skal i oplyse NAVN – MEDLEMSNUMMER – TRAKTOR mærke og årgang – PLOV mærke og årgang samt antal furer.

Der vil blive opkrævet 300 kr. i deltagergebyr for at være med til pløjestævnet, hvilket dækker forplejningen i løbet af dagen, samt plaketter og gave til dommerne.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på at de opdaterede pløjeregler er at finde på Landboungdoms hjemmeside.

Da der er enkelte der har svært ved at få afregnet med Klubbens kasserer, efter at have deltaget i DM. Ønsker Klubben at der forudbetales ved tilmelding til DM.

DM i Pløjning afholdes i år af LU Region Ribe, d. 25. – 26.  Oktober 2024.                                                                                               

 

 

DAGENS PROGRAM på Gl. Estrup.

Seneste ankomst             kl.  8.30.

Samlet tjek af udstyr         kl.  8.45.

Morgenkaffe                     kl.   9.00.

Start flækning                 kl.  10.40.

Middagspause                 kl.   11.00.

Start Sammenkast          kl.   12.00.

Slut Pløjning                    kl.   14.40.

Eftermiddagskaffe           kl.   15.00.

Forventet resultater         kl.   15.45.

 

På pløjeudvalgets vegne Erling Kristensen.