Skip to main content
Afholdte arrangementer

Besøg hos Karsten Nygård i Thy

By 21. maj 2022No Comments

20 års samlerjubilæum hos Karsten Nygård

 

I år er det 20 år siden Carsten købte sin første veterantraktor så i gennemsnit er samlingen øget med ca. 1 traktor om året, til den i dag rummer ca. 25 stk, hvoraf de allerfleste er renoverede og malede, og præsenterer sig rigtig flot – hvilket også de 80 besøgende fra de 3 inviterede klubber (MTKJ, DVTK og Thy Veteranbil Klub) kunne overbevise sig om. Noget favoritmærke har Karsten ikke, men som han siger: ”Det er altid spændende at have noget som andre ikke har”. Derfor har der også i tidens løb været mange flere traktorer på matriklen, nogen er så blevet byttet bort eller solgt for at kunne købe noget mere spændende, men han vil ikke betragtes som traktorhandler – han kan sælge eller bytte for at få noget bedre. Karstens far har udover traktorer også Islænderheste som sin hobby, og det var ridepigerne herfra der servicerede Karstens mange gæster, med kaffe og kage hele dagen. Karsten har i øvrigt sin egen Facebookside hvor man kan følge ham i hans videre gøren og laden. Fra MTKJ siger vi tak for invitationen. Desværre var det ikke muligt for nogen fra bestyrelsen at deltage denne dag.

Hilsen formanden