Kappel Hovedgård ved Lemvig
Torsdag, fredag og lørdag I uge 42 udstiller Lemvig husflid i heste stalden på Kappel Hovedgård ved Lemvig, hvor vi så har en lille udstilling i laden af gamle redskaber og maskine.
Adressen er:
Kabbelvej 55
7620 Lemvig
Ejerhistorie
De tidligste ejere på Kabbel var slægten Rytter. Oluf Rytter ejede gården i 1491, herefter var den i flere generationer ejet af hans efterkommere.
I første halvdel af 1600-tallet blev Jakob Grubbe ejer af gården. Under hans ejerskab blev Kabbels gods øget, han fik lagt flere fæstegårde under herregården og erhvervede også retten til kirkernes tiende i Lem, Nørre Nissum og Fabjerg sogne. Den velhavende mand satte sit præg på Kabbel. Han forestod i 1638 en fuldstændig ombygning af hovedbygningen.
I 1600-tallet arvede både sønner og døtre, hvilket medførte at herregårde og gods ofte deltes i mindre arvelodder blandt mange arvinger – sønner, svigersønner, fætre og kusiner. Således også Kabbel, som både i 1647 og 1655 blev delt mellem flere arvinger. Jørgen Kruse forsøgte at købe de andre arvinger ud, men blev derved så forgældet – og desuden ramt af de usikre tider ved Svenskekrigene (1657-1660) – at han måtte afgive gården til hovedkreditoren Valdemar Daa.
Det skete i 1664. Valdemar Daa er blevet foreviget af H.C. Andersen i hans fortælling “Vinden fortæller om Valdemar Daa og hans Døtre”. Daa var optaget af tidens nye trend, alkymi, hvor han i jagten på guldets hemmelighed ofrede så store summer, at han nærmede sig fallittens rand. Det kom i sidste ende til at koste ham store dele af hans jordejendomme, og han endte med også med at måtte afstå Kabbel. Hans søster Dorthe Daa overtog gården fra ham.
Wandborg-slægten kom i 1733 i besiddelse af Kabbel, da brødrene Laurits og Peder Wandborg købte gården. Den efterfølgende ejer Niels Jacobsen var en rig købmand, som både ombyggede hovedbygningen og foretog tilbygninger til herregårdens kirker. Han var knyttet til Wandborg-slægten gennem ægteskab, og gården gik videre til hans søn Jens Wandborg, som blev adlet og tog navnet de Stiernhielm.
Efter hans død i 1780 fik hans mor rejst et minde for ham. Stiernhielms Hospital blev rejst ved Nørlem Kirke, og en lille fribolig, en skolestue og en lærerbolig blev bygget til godsets folk.
Fra 1793 til omkring 1800 blev store dele af Kabbels fæstegårde solgt under skiftende ejere, bl.a. den kendte ‘godsslagter’ Th. Wissing. Selve hovedgårdsjorden forblev herefter intakt.
Efterfølgende har der været forskellige ejere, hvoraf skal nævnes den velhavende Jens Stokholm, der rejste Kabbels nuværende hovedbygning i 1829.
I 1920’erne udstykkedes og frasolgtes en stor andel af gårdens jorder.
1947 købte Astrid og Erik Østergaard Kappel Hovedgård på 206 tønder land til 310.000 Kr. De kom fra en gård i Kousted ved Randers med deres 4 børn og alle deres malkekvæg som blev sendt med jernbanen til Lemvig station, og derfra på lastbil til Kappel Hovedgård. Der var nemlig ingen besætning på gården.
Under Birthe og Lars Arnbaks ejerskab i 1970’erne blev der indrettet moderne løsdriftsstalde og Kabbel indgik i statens helårsforsøg med kvæg.
I 1991 blev ejeren Ulf Hjerl Carstensen
I 2021 ejes Kabbel af Kirsten Rommelhoff Carstensen.