Skip to main content

Besøg i Smedenes By

Lem i Vestjylland har i mange år været omdrejningspunkt for fremstillingsvirksomheder inden for jernindustrien. Det er for os i MTKJ en spændende by, derfor vil jeg på det kraftigste opfordre jer til at melde jer til dette arrangement. Historien starter med etableringen af den vestjyske længdebane i 1875, dette gav grundlag for etableringen af et utal af virksomheder, hvoraf den mest kendte er Vestas. Den vi skylder dette arrangement er den tidligere ejer af Hydromann, de lavede bla. a. frontlæsseren Westbjørn, den var ejet i 33 år af Johannes Larsen. Da han solgte den, var han med til at etablere Smedenes Hus i Lem, det er det vi skal besøge, her kan i fordybe jer i den spændende historie om Lem.

Johannes har desuden købt en 5000 m2 stor fabrikshal hvor der i sin tid blev produceret HIAB kraner. De 3000 m2 har han nu lavet til museum og han samler på alt der har en fortid i Lem og omegn. Han arbejder stadig på at gøre museet bedre. Bl.a. derfor er der endnu ikke indrettet kantine så mange besøgende kan drikke kaffe samtidig. Derfor gennemføres arrangementet som Åbent Hus fra kl. 10 – 15 den 15. oktober. Man bedes selv medbringe kaffe og madpakke. Til at hjælpe sig med at restaurere effekterne har han en lille trofast skare som ligeledes bakker op om projektet. Der vil være gratis adgang denne dag

I udstillingen hos Johannes er der bla. Vestas vogne, ting fra Lydersens, Linka, Hydromann og Lem pumpefabrik, samt en komplet Bukh samling.

 

 

Lørdag d. 15. oktober 2022, Kl. 11.00.

Smed Hansens vej 11 6940 Lem.