Skip to main content
AktivitetskalenderNyhedsoversigt

Klubmesterskab i pløjning lørdag d. 19. september

By 10. juni 2026No Comments

MTKJ KLUBMESTERSKAB    PLØJNING    2026.

Pløjeudvalget har igen i år arrangeret Motor og Traktorklubbens årlige klubmesterskab i pløjning for klubbens medlemmer.

Det sker Lørdag d. 19. september 2026 på Det Grønne Museum på Gl. Estrup Randersvej 4, 8963 Auning.

Arrangementet afholdes i samarbejde med MTKJ region Øst, og Østjysk Køreselskab som vil vise hestepløjning. Der er mulighed for at lave en udstilling med Motorer og Traktorer evt. med maskiner. Er der nogen der gerne vil udstille deres ting skal i kontakte Gert Poulsen region Øst. Der skal betales entre til arrangementet.                                                                           

 Der vil være aktiviteter i de historiske marker af museets Karle – Pigelaug, derudover vil de Frivillige i Traktorværkstedet udstille nogle af museets traktorer og maskiner

Vi pløjer i år i 5 klasser da der er kommet en ny Retro klasse.

Veteran er udstyr der er serieproduceret før 31.- 12.- 1959.

Classic er udstyr der er produceret mellem 1.- 1.- 1960 og 31.- 12.- 1977.

Retro er udsyr der er produceret fra 1.- 1.- 1978 og mindst 25 år gammel.

Vi har i år 15 pladser til DM at dyste om, så det er bare med at komme ud af busken og blive meldt til. Der er også mulighed for hyggepløjning hvis man ikke vil deltage i konkurensen.

Alle der ønsker at deltage i klubmesterskabet skal tilmelde sig senest tirsdag d. 8. september 2026.

 

Tilmelding skal ske til ERLING KRISTENSEN, enten på mail : fjordpels@altiboxmail.dk  eller Tel: 21732540. eller SMS. Ved tilmelding skal i oplyse NAVN – MEDLEMSNUMMER – TRAKTORMÆRKE og årgang –  PLOVMÆRKE og årgang samt antal furer.

Der vil blive opkrævet 300 kr. i deltagergebyr for at være med til pløjestævnet, hvilket dækker forplejningen i løbet af dagen, samt plaketter, pokaler og gave til dommerne.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på at de opdaterede pløjeregler er at finde på Landboungdoms hjemmeside.

 

 

DM i Pløjning afholdes i år af LU Region Storstrøm, d. 23. – 24.  Oktober 2026.

På Krenkerup Gods

Krenkerupvej 33      4990  Sakskøbing

                                                                                            

 

DAGENS PROGRAM på Gl. Estrup.

Seneste ankomst             kl.  8.30.

Samlet tjek af udstyr         kl.  8.45.

Morgenkaffe                     kl.   9.00.

Start Flækning                 kl.  10.40.

Middagspause                 kl.   11.00.

Start Sammenkast          kl.   12.00.

Slut Pløjning                    kl.   14.40.

Eftermiddagskaffe           kl.   15.00.

Forventet resultater         kl.   16.00.

 

På pløjeudvalgets vegne Erling Kristensen.