Skip to main content

Besøg på Jørn Larsens Museum

lørdag d. 7. maj 2022  kl. 11.00

Kalumgaard Museum

Af Henning Jensen

Sydvest for Brønderslev på Vester Starengvej, ligger Kalumgaard. Den har i 30 år været ejet af Jørn Larsen og Lis Ladekarl. Her har de lavet en samling ud over det sædvanlige. Størstedelen har Jørn samlet, og det er nok den samling der interesserer os traktorfolk mest. Jørn har samlet siden han som 10 årig købte en Skylon knallert for 20 kroner af en nabo. Han har ikke kigget sig tilbage siden, og har nu en samling på over 100 knallerter, mange motorcykler, traktorer, biler, B&O ting og meget meget mere. Han har restaureret alle tingene selv i det værksted der er indrettet på gården. Det kan han, fordi han er udlært automekaniker, han har været ansat hos BMW og Volvo i Brønderslev. Det er derfor han har en samling af unikke Volvo køretøjer. I hele sit voksenliv har Jørn også været landmand, i øjeblikket ejer og driver han flere gårde, hvor der primært dyrkes Vildmosekartofler, derfor sluttede han som mekaniker for mange år siden. Jørn har flere talenter, blandt andet har han spillet i bandet Mayflower. Det var verdensberømt i Vendsyssel da jeg var ung, derfor er der selvfølgelig også musikinstrumenter i samlingen.

Museet er åbent efter aftale, og Lis og Jørn er begge guider på disse fremvisninger, og de kan have 30 gæster med hver. Det er derfor med stor glæde for bestyrelsen, at vores regionsformand, Erik Rasmussen, har arrangeret et besøg den 7. maj

Vester Starengvej 129, 9700 Brønderslev

Entre til museet kr. 65,- pr person kontant eller MobilePay – 23658774

Regionen er vært ved kaffe og kage.

Museet kan klare op til 60 personer,

derfor er det først til mølle tilmelding

til Ulla Frederiksen ring eller sms til 23658774, seneste tilmelding 1. maj.

 

Venlig hilsen

Erik Rasmussen og Ulla Frederiksen, Region Vendsyssel